Der er pavelige præster og prælater, som paastod, at de var Kristi sendebud, men som brugte pinebænke, fængsler og baal for at beherske hans folks samvittighed. Der er de stolte paver, som ophøjede sig over Gud og anmassede sig ret til at forandre den Højestes lov. Disse falske kirkefædre har et regnskab at opgjøre med Gud, som de forgjælves ønsker at undgaa. Forsent indser de, at den alvidende Gud er nidkjær for sin lov, og at han paa ingen maade vil holde den skyldige for uskyldig. De forstaar nu, at Kristus forener sin interesse med sit lidende folks; og de føler den dybe betydning af hans egne ord: "Hvad J har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har J gjort mod mig."