Luthers venner blev forfærdede og ængstelige. De vidste, hvor megen fordom og fiendskab, der var imod dem; derfor frygtede de for, at endog hans lejdebrev ikke vilde blive respekteret, og de bad ham om ikke at udsætte sit liv for fare. Han svarede: "Papisterne ønsker ikke videre at se mig i Worms; men de længes efter min fordømmelse og død. Dog bekymrer jeg mig ikke herom. Bed ikke for mig, men for Guds ord . . . . Kristus vil give mig sin aand til at overvinde disse satans tjenere. Jeg foragter dem, medens jeg lever; jeg vil sejre over dem ved min død. De har travlt i Worms med at tvinge mig til at tilbagekalde. Min tilbagekaldelse skal være denne: Jeg sagde før, at praven var Kristi vikar, men nu siger jeg, at han er Herrens modstander og djævelens apostel." |