Hvor ofte oplever vi ikke det samme som disciplene! Når fristelsernes uvejr trækker med voldsomme lyn, og bølgerne slår ind over os, kæmper vi alene mod stormen og glemmer, at der er én, som kan hjælpe os. Vi stoler på vor egen styrke, indtil håbet er ude og vi er nær ved at bukke under. Så husker vi på Jesus, og hvis vi kalder på hjælp fra ham, kommer vi ikke til at kalde forgæves. Skønt han bedrøvet bebrejder os vor mangel på tro og selvtillid, undlader han aldrig at give os den hjælp, vi behøver. Hvad enten det er til lands eller til vands, har vi Frelseren i vort hjerte, er der ingen grund til frygt. En levende tro på Frelseren gør livets hav roligt og udfrier os af fare på den måde, som han ved, er bedst.