Da de ti spedalske kom til Jesus for at blive helbredt, bad han dem gå hen og lade sig syne af præsten. På vejen derhen blev de rene, men kun én af dem vendte tilbage for at takke ham. De andre gik bort og glemte ham, som havde helbredt dem. Hvor er der mange, som stadig bærer sig ad på denne måde! Herren arbejder uafbrudt til gavn for mennesker. Han lader os altid få del i sine gaver. Han gør de syge raske, han frelser mennesker fra en fare, som de ikke ser. Han udsender himmelske engle for at frelse dem fra ulykker, for at vogte dem fra „pesten, der breder sig i mørket“, fra „soten, der hærger ved højlys dag“ , men deres hjerter lader sig ikke påvirke. Han har givet al Himmelens rigdom for at genløse dem, og dog husker de ikke hans store kærlighed. Ved deres utaknemmelighed lukker de deres hjerte for Guds nåde.