Jesu liv kapitel 44. 295.     Fra side 409 i den engelske udgave.tilbage

Det sande tegn

Farisæernes hykleri var et produkt af egoisme. Forherligelse af sig selv var målet med deres liv. Det var dette, som fik dem til at forvanske og bruge Skrifterne forkert, og som gjorde dem blinde for meningen med Kristi mission. Dette spidsfindige onde var selv disciplene i fare for at komme til at dyrke. De, som hævdede at følge Jesus, men som ikke havde forladt alt for at blive hans disciple, blev i høj grad påvirket af farisæernes argumenter. De vaklede ofte mellem tro og vantro, og opfattede ikke de skatte af visdom, der skjulte sig i Kristus. Selv disciplene var, skønt de udadtil havde forladt alt for Jesu skyld, ikke i deres hjerte holdt op med at ønske storhed for sig selv. Det var denne ånd, som udløste striden om, hvem af dem der skulle være den største. Dette var, hvad der stod imellem dem og Kristus, og som gjorde, at de havde en så dårlig forståelse af hans selvopofrende gerning og var så længe om at begribe frelsens mysterium. Ligesom surdejen vil forårsage fordærvelse og forfald, hvis den får lov at fuldende sit værk, vil den egoistiske ånd, hvis den bliver næret, forårsage forurening og ødelæggelse af sjælen.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.