Sådan går det stadig. Begivenheder, som samler hele Himmelens opmærksomhed om sig, forbliver ubemærkede; åndelige vejledere og kirkegængere i Guds hus bemærker ikke, hvad der sker. Mennesker anerkender den historiske Kristus, men de vender sig bort fra den levende Kristus. Kristus — der ved sit ord kalder til selvopofrelse for de fattige og lidende, der trygler om lettelse for fattigdom, hårdt slid og skyldfølelse — bliver i dag ikke modtaget med større beredvillighed, end han blev det for to tusind år siden. |