Abrahams slægt Farisæerne havde erklæret, at de var Abrahams børn. Jesus sagde til dem, at denne fordring kun kunne efterkommes, ved at de gjorde Abrahams gerninger. Abrahams sande børn ville, som han gjorde det, leve i lydighed mod Gud. De ville ikke søge at dræbe den, der talte den sandhed, der var overgivet ham af Gud. De skriftkloge gjorde ikke Abrahams gerninger ved at lave sammensværgelser mod Kristus. Det havde ikke nogen værdi blot i lige linje at nedstamme fra Abraham. Uden en åndelig forbindelse med ham, der ville give sig udtryk ved at være i besiddelse af den samme ånd og gøre de samme gerninger, var de ikke hans børn. |