Hans liv havde været præget af forfølgelse og krænkelser. Jaget bort fra Betlehem af en skinsyg konge, forkastet af sit eget folk i Nazaret, uden grund dømt til døden i Jerusalem fandt Jesus dog sammen med sine trofaste ledsagere et midlertidigt tilflugtssted i en fremmed by. Han, som altid lod sig bevæge ved menneskers lidelser, som helbredte de syge, gav de blinde deres syn, de døve deres hørelse og de stumme evnen til at tale, som mættede de sultne og trøstede de sørgende, blev drevet bort fra det folk, han havde arbejdet hårdt for at frelse. Han, som vandrede på den oprørte sø og med et ord fik bølgernes vrede brusen til at standse, som uddrev onde ånder, der, når de fór bort, anerkendte ham som Guds Søn, som vækkede af dødens søvn, og som tryllebandt tusinder ved sin visdoms ord, han kunne ikke nå ind til dem, som var forblindede af fordom og had, og som hårdnakket forkastede lyset.