Saddukæerne ræsonnerede sådan, at hvis legemet skulle bestå af de samme stoffer i sin udødelige som i sin dødelige tilstand, så måtte det ved sin opstandelse fra døden være af kød og blod og måtte i den evige verden genoptage det liv, som var blevet afbrudt på jorden. De konkluderede således, at jordiske slægtsforhold ville blive genoptaget, mand og hustru ville blive genforenet, ægteskaber ville blive indgået, og alt ville fortsætte som før døden, dette livs svagheder og lidenskaber ville fortsætte uendeligt i livet hinsides døden.