Det er motivet bag, der giver vore handlinger karakter og stempler dem enten som vanære eller stor moralsk værdi. Det er ikke de store ting, som ses og roses af alle, der af Gud betragtes som de mest værdifulde. De små pligter, der bliver udrettet med glæde, de små gaver, der ikke tiltrækker sig opmærksomhed, og som efter menneskelig målestok forekommer værdiløse, er dem, han værdsætter mest. Gud holder mere af et trofast og kærligt hjerte end den dyreste gave. Den fattige enke gav alt, hvad hun ejede, for at kunne gøre den smule, hun gjorde. Hun berøvede sig selv føden for at give disse to småmønter til det formål, hun elskede, og hun gjorde det i tro, fordi hun havde tillid til, at hendes himmelske Fader ikke ville glemme hendes store fattigdom. Det var denne uselviske ånd og barnlige tro, der gjorde, at Frelseren fremhævede hende.