Judas troede imidlertid ikke, at Kristus ville lade sig tage til fange. Hans hensigt med at forråde ham var at give ham en lærestreg. Det var hans mening at medvirke til, at Frelseren efterfølgende ville tage sig i agt og behandle ham med passende respekt. Men Judas vidste ikke, at han udleverede Frelseren til døden. Hvor ofte var det ikke sket, når Kristus fortalte i lignelser, at de skriftkloge og farisæerne havde ladet sig rive med af hans rammende billedsprog. Hvor ofte havde de ikke afsagt dommen over sig selv! Når sandheden var gået op for dem, var de mange gange blevet rasende og havde taget sten op for at kaste dem efter ham; men gang på gang var han sluppet fra dem. Siden han havde undgået så mange fælder, mente Judas ikke, at Jesus ville tillade, at man greb ham. |