Gud søgte at oplyse disse lærere i Israel, og han benyttede hertil det eneste middel, som kunne svare til hensigten. De var så stolte, at de med foragt ville have bortvist tanken om, at nogen kunne undervise dem, hvor meget visdom han end besad, og hvor ophøjet en stilling han indtog. De betragtede sig selv som profetiernes fortolkere, ansatte af Gud. Men Jesu barnlige enfoldighed, beskedenhed og sagtmodige væsen overvandt deres fordom. Deres hjerter blev opladte for skriftens vidnesbyrd, uden at de selv mærkede det; sandheden overbeviste dem. Men dette var ikke alt. En guddommelig kraft fulgte med Kristi ord, og Guds ånd indtrykkede sandheden på deres hjerter.