Spottere viste hen til, hvad der foregik i naturen, til årstidernes uforanderlige rækkefølge, til den blå himmel, hvorfra der altid var faldet regn, til de grønne marker, som blev vederkvæget af nattens milde dug, og de råbte: "Taler han ikke i gåder?" I deres foragt erklærede de retfærdighedens forkynder for at være en vild fanatiker, og de fortsatte ivrigere end nogensinde med deres fornøjelser og deres ondskab. Men deres vantro hindrede ikke den forudsagte begivenhed. Længe bar Gud over med deres ondskab og gav dem rig lejlighed til at omvende sig; men til den fastsatte tid hjemsøgte Guds straffedomme dem, der forkastede hans barmhjertighed. |