Hvis vi ønsker at forstå Satans bestandige grusomhed, der har vist sig gennem hundreder af år, ikke blandt dem, der aldrig har hørt om Gud, men inden for kristenhedens inderste kerne og til dens yderste grænser så behøver vi blot at kaste et blik på romerkirkens historie. Og når vi ser, hvor han har held til at forklæde sig og udføre sit værk ved hjælp af kirkens ledere, forstår vi bedre, hvorfor hans modvilje mod Bibelen er så stor. Dersom denne bog læses, vil Guds nåde og kærlighed åbenbares, og man vil komme til at se, at han ikke lægger nogen af disse tunge byrder på mennesker. Det eneste, han kræver, er et sønderknust hjerte og en ydmyg og lydig ånd. |