Verden og kirken ærer måske den mand, der har skaffet sig rigdom ved at nedværdige menneskesjæle. De smiler måske til den mand, som er skyld i, at andre mennesker bliver ført ind på den vej, som fører til skam og nedværdigelse. Men Gud ser det alt sammen og fælder en retfærdig dom. Verden kalder måske spiritushandleren for en dygtig forretningsmand, men Herren siger: »Ve ham!« Han vil blive draget til ansvar for den håbløshed, elendighed og lidelse, som skyldes handel med spiritus. Han skal stå til regnskab, fordi mødre og børn har måttet undvære mad, tøj og husly og har levet uden håb og glæde. Han vil blive draget til ansvar for de sjæle, som han har sendt uforberedte ind i evigheden, og de mennesker, der hjælper spiritushandleren, er hans medskyldige. Gud siger til dem: »Jeres hænder er fulde af blod.« |