Jesus søgte at udvide jødernes snævre sind og at vise dem, hvor dårlige begreber de havde om sabbaten. Han viste dem, at Guds gerning aldrig ophører, den er endog større på sabbaten end ved almindelige lejligheder; thi på den dag forlader hans folk deres sædvanlige beskæftigelser og tilbringer tiden med bøn og hellige betragtninger. De forlanger større velsignelser af Gud på sabbaten end på nogen anden dag. De beder om, at han vil tænke på dem og give dem sine bedste nådegaver. De opsender ivrige bønner for at opnå hans hjælp. Gud venter ikke, til sabbaten er forbi, før han bønhører sine børn; men han skænker de bedende det, som han i sin visdom finder at være meste tjenligt for dem.