Dersom de skriftkloge og farisæerne havde været oprigtige for Gud, så ville de have ladet sig overbevise af de ting, som de havde været vidne til; thi de vidnede klart, at Jesus var den lovede Messias. Men de havde fast besluttet, at intet skulle overbevise dem herom. Med stolthed og stridighed satte de sig imod den sagtmodige og ydmyge lærer fra Nazaret, som ved sine underfulde gerninger truede med at tilintetgøre deres anseelse og indflydelse. De ophørte derfor ikke med deres had og ondskab, men gik bort fra at lægge nye planer, hvorved de mulig kunne blive i stand til at fordømme Guds Søn og bringe ham til tavshed.