På den anden side var Maria dybt bevæget og angrede ydmygt sine synder. I sin taknemmelighed for Jesus forbarmende nåde var hun villig til at ofre alt for ham, og hendes sjæl nærede ikke et øjeblik den mindste tvivl om hans guddommelige magt. Det var ikke den forholdsmæssige grad af taknemmelighed, som disse to personer burde føle, Jesus ønskede at fremstille ved denne lignelse; thi de var begge ude af stand til at betale sin skyld. Men han fremstillede den fra Simons eget standpunkt; thi han anså sig selv mere retfærdig end kvinden, og Jesus viste ham, at selvom hans synder, som var blevet ham tilgivet, var store, så havde han dog ikke gengældt sin Velgører med ærefrygt og kærlighed, som uddriver al vantro. Hans taknemmelighedsfølelse mod sin Frelser var lille, medes Maria satte større pris på den nåde, hun fik, og hendes hjerte blev fyldt med taknemmelighed og kærlighed.