Mødre ofrer Gudsgiven tid til moden, som burde bruges på at danne deres børns karakter. Sundheden forringes ved at bøje sig over syarbejde, indendøres, lukke solskin og ren luft ud. Anledninger går tabt, som burde udnyttes til at uddannet sindet og lagre det med nyttig kundskab. Derved kvalificeres de ikke til at oplære deres børn til nyttigt arbejde i denne verden, eller udruste dem til den bedre verden. Kvinder bøjer deres skuldre mod et tungt kors. Skulle Kristus kræve det af dem, som hans disciple, så stort et offer, vil de føle at det faktisk var for stort og korset for tungt. Kristus forlanger ikke at hans efterfølgere skal børe så tung en byrde som når de gør sig selv til slaver af moden.