Den uddannelse, som Moses havde fået i Ægypten, var ham til nytte i mange henseender; men den værdifulde forberedelse til sin livsgerning fik han som fårehyrde. Moses havde af naturen et heftigt sind. I Ægypten havde han været en dygtig hærfører, og som kongens og folkets yndling var han vant til ros og smiger. Han havde vundet folkets hengivenhed. Han håbede ved sin egen kraft at kunne befri Israel. Helt forskellig herfra var den lektie, ham måtte lære som Guds repræsentant. Idet han ledte sin hjort gennem de vilde bjergegne ned i dalens grønne græsgange, lærte han mildhed, tålmodighed og ydmyghed, lærte at glemme sig selv. Han lærte at tage sig af de svage, pleje de syge, sørge for de gamle og svage. |