Paulus led for sandhedens skyld, og dog kom der ikke den mindste klage fra hans læber. Idet han tager et blik over sit liv fuldt af møje og opofrelse, siger han: "Thi jeg holder for, at den nærværende tids lidelser ikke at agte mod den herlighed, som skal åbenbares for os." Denne trofaste Guds tjener udstøder et sejrsråb, som lyder for verden endog den dag i dag: "Hvo skal kunne skille os fra Kristi kærlighed? Trængsel eller angest eller forfølgelse eller hunger eller nøgenhed eller fare eller sværd? . . . . Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som os elskede, Thi jeg er vis på, at hverken død, ej heller liv, ej heller engle, ej heller fyrstendømmer, ej heller magter, ej heller det nærværende, ej heller det tilkommende, ej heller det høje, ej heller det dybe, ej heller nogen anden skabning skal kunne skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor herre."