Det var ikke budskabet om Kristi komme, der bragte sværmeri og splittelse. Disse kom tilsyne i sommeren 1844, da adventisterne blev besværede af tvivl og forlegenhed angaaende sit virkelig standpunkt. Forkyndelsen af den første engels budskab og midnatsraabet virkede ligefrem til at undetrykke sværmeri og splid: De, som deltog i disse alvorsfulde bevægelser, var i harmoni med hverandre. Deres hjerter var fulde af kjærlighed til hverandre og til Jesus, som de ventede snart at se. Den samme tro og det samme haab løftede dem op over enhver menneskelig indflydelse og viste sig at være et skjold mod satans angreb.