Da menigheden i Thissalonika havde faaet urigtige begreber om Kristi kommer, raadede apostlen dem til omhyggelig at prøve sit haab og sine forventninger paa Guds ord. Han henviste dem til de profetier, der aabenbarede de begivenheder, som skulde ske før Kristi komme, og viste dem, at de ikke havde nogen grund til at forvente ham paa deres tid "Lader ingen bedrage eder i nogen maade" (2 Thess. 2:3) er hans advarende ord. Dersom de hengav sig til forventninger, som bibelen ikke stadfæster, saa vilde de komme ind paa de vildledende spor. Skuffelser vilde udsætte dem for vantro menneskers foragt, og de vilde komme i fare for at give efter for deres modløshed og vilde fristes til at tvivle paa de sandheder, som var nødvendige til deres frelse. Apostlenes advarsel til thessalonikerne, indeholder en vigtig lære for dem, som lever i den sidste tid. Mange adventister har ment, at dersom de ikke kunde fæste sin tro paa en bestemt tid for Herrens komme, saa kunde de ikke være nidkjære og flittige til at berede sig. Men eftersom deres haab atter og atter oplives for blot at omstyrtes, saa ryster dette deres tro saa stærkt, at det bliver dem næsten umuligt at modtage noget indtryk af profetiens store sandheder. Vidnesbyrdet om en bestemt tid for dommen, idet man forkyndte det først budskab var anordnet af Gud. Jngen har kunnet paavise nogen fejltagelse i beregningen af de profetiske tidsperioder, hvorpaa dette budskab var grundet, idet man ende de 2300 dage i efteraaret 1844. De gjentagne bestræbelser, for at finde nye tidspunkter, hvor man begyndte og slutte de profetiske tidsperioder, og de uholdbare grunde, som er nødvendige for at støtte disse yderlige standpunkter, leder ikke blot menneskene bort fra den nærværende sandhed, men bringer tillige foragt over alle, som bestræber sig for at forklare profetierne.