Satan fremstiller Guds lov som en selviskhedens lov. Han erklærer, at det er en umulighed for os at adlyde dens forskrifter. Han lægger skylden for vore første forfædres fald med al den smerte, som det havde til følge, over på Skaberen og får mennesker til at betragte Gud som ophavet til al synd, lidelse og død. Jesus skulle afsløre dette bedrag. Han skulle som en af os andre blive et fuldkomment eksempel på lydighed. Derfor påtog han sig vor skikkelse og gik ind i en tilværelse som vor. „Derfor måtte han i ét og alt blive som sine brødre.“ Hvis vi skulle udholde noget, som Jesus ikke havde udholdt, ville Satan på dette punkt fremstille Guds magt som utilstrækkelig for os. Derfor blev Jesus „fristet i alle ting ligesom vi.“ Han udholdt enhver prøvelse og overvandt dem ved den kraft, der blev givet ham fra Gud. Han sagde: „Jeg ønsker at gøre din vilje, Gud, din lov er i mit indre…“ Når han gik omkring og gjorde godt imod andre og helbredte alle, som var plagede af Satan, gav han mennesker en klar forståelse af Guds lov og hans tjenestes natur. Hans liv er et vidnesbyrd om, at det også for os er muligt at adlyde Guds lov.