Af denne grund havde han valgt sabbatten til at udføre helbredelseshandlingen ved Betesda. Han kunne lige så godt have helbredt den syge på en hvilken som helst anden dag i ugen; eller han kunne simpelt hen have helbredt ham uden at befale ham at bære sin seng bort. Men dette ville ikke have givet ham de muligheder, som han ønskede. Der var en klog hensigt med enhver af Kristi handlinger, mens han levede på jorden. Alt, hvad han gjorde, var betydningsfuldt i sig selv og i sin belæring. Blandt de syge ved dammen, udvalgte han det værste tilfælde at udføre sin helbredende kraft på og bød så manden bære sin seng gennem byen for at bekendtgøre de store ting, der var sket med ham. Dette ville rejse spørgsmålet om, hvad man havde lov til at gøre på en sabbat, og bane vejen for ham til at fordømme de jødiske krav med hensyn til Herrens dag og erklære deres traditioner ugyldige.