Hvor ofte ligner vi ikke Peter, når vanskelighederne tårner sig op over os. Vi ser på bølgerne i stedet for at holde blikket fæstet på Frelseren. Vi mister fodfæstet, og de store bølger skyller ind over vore sjæle. Jesus kaldte ikke på Peter, for at han skulle omkomme. Han kalder os ikke til at følge sig for derpå at svigte os. „Frygt ikke,“ siger han, „for jeg har løskøbt dig, jeg kalder dig ved navn, du er min. Går du gennem vand, er jeg med dig, gennem floder, skyller de ikke sammen over dig; går du gennem ild, bliver du ikke forbrændt, flammen brænder dig ikke. For jeg er Herren din Gud, Israels Hellige er din frelser.“ |