Maria undrede sig
Maria grundede over Simeons store og vidtrækkende profeti. Mens hun betragtede barnet i sine arme og mindedes de ord, der var blevet sagt af hyrderne fra Betlehem, blev hun opfyldt af taknemmelig glæde og lyse forhåbninger. Simeons ord erindrede hende om Esajas’ profetiske ord: „Men der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem fra hans rod. Over ham hviler Herrens ånd, visdoms og indsigts ånd, råds og styrkes ånd, kundskabs og gudsfrygts ånd … retfærdighed er bæltet om hans lænder, trofasthed bæltet om hans hofter.“