Disse ord betyder mere end legemlig renhed. Kristus taler stadig om den højere form for renselse, som den lavere form er et eksempel på. Den, der kom fra badet, var ren, men de sandalklædte fødder blev snart støvede og trængte atter til at vaskes. På denne måde var Peter og hans medbrødre blevet vasket i den store kilde, som er åbnet mod synd og urenhed. Kristus regnede dem for at være sine egne; men fristelsen havde forledt dem, og de trængte stadig til hans rensende nåde. Da Jesus bandt et klæde om sig for at vaske støvet af deres fødder, var det hans ønske netop ved denne handling at vaske uenigheden, skinsygen og hovmodet bort fra deres hjerter. Dette var af langt større betydning end at vaske deres støvede fødder. Med det sind, som de dengang havde, var ingen af dem rede til fællesskab med Kristus. Før de havde fået et ydmygt og kærligt sind, var de ikke klar til at deltage i påskemåltidet eller til at tage del i den mindetjeneste, som Kristus snart skulle indstifte. Deres hjerter skulle renses. Stolthed og egoisme skaber splid og had, men alt dette vaskede Jesus bort ved at vaske deres fødder. Der skete en forandring af følelserne. Idet Jesus så på dem, kunne han sige: „I er rene.“ Nu var de et fællesskab med kærlighed til hinanden. De var blevet ydmyge og villige til at lære. Med undtagelse af Judas var de hver især rede til at indrømme en anden den øverste plads. Nu kunne de ydmygt og taknemmeligt tage imod Kristi ord.