Nu var Satans skyld afsløret og der fandtes ingen undskyldning for ham. Satans løgnagtige beskyldninger mod Gud og hans styrelse sås nu i deres sande lys. Han havde beskyldt Gud for at forlange sine skabningers underkastelse og lydighed blot for at ophøje sig selv og han havde erklæret, at Skaberen forlangte, at alle andre skulle være selvfornægtende, men at han selv absolut ikke bragte ofre eller var selvfornægtende. Nu kunne alle se, at universets Herre for at frelse en falden og syndig slægt havde bragt det største offer, kærlighed kunne bringe, for "det var Gud, som i Kristus forligte verden med sig selv". 2Kor 5,19. Alle kunne også se, at mens Lucifer af trang til ære og magt havde åbnet døren for synden, havde Kristus for at tilintetgøre synden ydmyget sig og var blevet lydig til døden.