Men mange lærer har lidt tilbøjelighed til at ikke være grundige i religiøs uddannelse. De er tilfreds med halvhjertet tjeneste for sig selv, kun tjene Herren for at undgå syndens straf. Deres halvhjertethed indvirker på deres undervisning. Den erfaring som de ikke selv ønsker sig, er de ikke ivrige efter at se genspejlet hos eleverne. Det som er blevet givet dem som en velsignelse er kastet til side som et farligt element. Helligåndens hjemsøgelser mødes med Feliks ord til Paulus: "Gå for denne gang; når jeg får tid, vil jeg lade dig kalde." Andre velsignelser ønsker de, men det som Gud er mere villig til at give end en fader er til at give (28) sine børn gode gaver; at Helligånden, som gives overmådeligt efter Guds ubegrænsede fylde, og som når den modtages, vil bringe alle andre velsignelser ind i dens række – hvilke ord skal jeg bruge for at kunne sig hvad har med dette at gøre? Den himmelske budbringer er blevet afvist af en afgjort vilje. “Så langt skal du gå med mine studerende, men ikke længere. Vi har ikke brug for henrykkelse på vor skole, ingen opspændthed. Vi er meget bedre stillet med at arbejde med de studerende selv." Det er sådan at foragten er udøvet mod Guds nådige budbringer, Helligånden.