Kristi gerninger vidnede ikke blot om, at han var Messias. De viste også, hvordan hans rige skulle oprettes. Sandheden blev åbenbaret på samme måde for Johannes og Elias. Der fortælles om Elias i ørkenen: »Forud for Herren kom en voldsom og kraftig storm, der splintrede bjerge og knuste klipper, men Herren var ikke i stormen. Efter stormen kom et jordskælv, men Herren var ikke i jordskælvet. Efter jordskælvet kom en ild, men Herren var ikke i ilden.«16 Efter ilden lød der en sagte susen. Det var sådan, Jesus skulle udføre sit arbejde. Han skulle ikke vælte troner og riger. Han skulle heller ikke komme med pomp og pragt. Han skulle appellere til menneskers hjerte ved at vise dem nåde og leve et selvopofrende liv. |