Israelitterne skulle rejse til Jerusalem tre gange om året for at deltage i de årlige fester, og de skulle bo i løvhytter en uge under løvhyttefesten. Ved disse anledninger havde de mulighed for at opholde sig i det fri og for at dyrke selskabelighed. De glædede sig, når de tog del i disse fester. Det skyldtes ikke mindst, at de var gæstfrie over for de fremmede, levitterne og de fattige.