Den erfaring var nødvendig for at give den troende sjæl moralsk kraft og berede den for Guds rige. Jesus benyttede ingen undergerning for at tvinge mennesket til at tro på sig. Han overlod det til dem selv at vælge, om de ville antage eller forkaste ham. De skulle ikke tvinges til lydighed; thi derved ville de miste den frie vilje, som Gud havde givet dem. Lignelsen om sædemanden fremstiller klart det menneskelige hjertes tilbøjeligheder og de forskellige klasser, som Kristus omgik med, og den forklarer tillige grunden, hvorfor hans virksomhed ikke i hans levetid frembragte større virkninger. |