Jesus åbenbarede ikke først for dem, hvem han virkelig var, og derefter udlagde skrifterne for dem; thi han vidste, at de ville blive så overvældede af glæde ved at se ham igen opstået fra de døde, at deres sjæl ville blive tilfreds dermed. De ville ikke hungre efter de hellige sandheder, som han ønskede uudslettelig at indprente i deres sjæl, så at de kunne meddele dem til andre, der atter skulle udbrede den dyrebare kundskab, indtil mennesker i tusindvis havde taget imod det lys, som den dag oprandt for de næsten fortvivlede disciple, som vandrede til Emanus.