Dette forunderlige lys som havde oplyst Saulus’ mørke var Herrens værk; men der var også et arbejde at Kristi disciple skulle gøre for ham. Svaret på Sauls’ spørgsmål er: "Stå op og tag til staden, og det skal fortælles dig hvad du skal gøre." Jesus sender den spørgende jøde til sin menighed, for at få kendskab fra dem, om hans opgave. Kristus udfører åbenbaringens og overbevisningens værk; og nu var den angerfulde i stand til at lære fra dem, som Gud havde forordnet til at undervise i hans sandhed. Derved gav Jesus sin organiserede menighed lov, og satte Saulus i forbindelse med sine repræsentanter på jorden. Lyset fra den himmelske opblænden berøvede Saulus synet; men Jesus, den store helbreder, genoprettede det ikke med det samme. Alle velsignelser flød fra Kristus, men nu havde han etableret en menighed, som hans repræsentant på jorden, og til denne tilhørte opgaven at føre den angrende synder hen til livets vej. Netop de mænd som Saulus ville udslette skulle være hans undervisere i den religion han havde foragtet og forfulgt. |