Imidlertid havde rædsel og skuffelse grebet de romerske vagtfolk i fængslet, da de fandt at fangen var borte. Det var udtrykkeligt fortalt dem at de stod til ansvar med deres liv for det liv de havde i varetægt, og af den grund ville være særlige opmærksomme. Men himlens Gud havde forpurret den onde Herodes hensigt. Der var vagt ved fængslets dør, bolde og slåer ved døren var stadig faste og stærke, vogteren inden for, kæderne der var fastgjort til de to soldaters håndled; men fangen var gået.