Jeg vågnede ved sølens opgang uden at føle den mindste smerte. Den tunge fornemmelse i hjertet var forsvundet, og jeg var meget lykkelig. O, hvilken forandring! Det syntes for mig, som om en Guds Engel havde rørt ved mig, medens jeg som. Mit hjerte fyldtes af taknemmelighed, og mine læber udtalte Herrens pris. Jeg vækkede min mand og fortalte ham, hvilket underfuldt værk Herren havde udrettet for mig. Han kunne neppe fatte det i f'ørstningen; men da jeg stod op, klædte mig på og gik omkring i huset, kunne han kun prise Gud med mig. Mit dårlige øje smertede mig ikke mere. Havelsen forsvandt om nogle få dage, og jeg fik mit fulde syn igen. Jeg var fuldstændig helbredt. |