Det er et af de bedste beviser på skriftens ægthed, at sandheden ikke er besmykket, eller dens bedste mænds synder udeladte. Mange påstår, at det er en sag at fortælle, hvad der er sket i det almindelig liv. Men det er en fastflået kendsgerning, at det er umuligt for et menneske at skrive en upartisk historie af en samtidig. Og det er næsten ligeså vanskeligt at fortælle om en persons eller et folks historie, der er os bekendt uden at afvige fra den nøgne sandhed. Enten fremhæves den persons fejl, hvis liv skildres, på en altfor iøjnefaldende måde, eller hans dyder kommer til at lyse med en altfor stor glans, alt eftersom forfatteren har haft enten fordomme imod ham eller været for gunstig stemt overfor ham. Hvor upattisk en historieskriver end ønsker af være, er dog alle kritikere enige om, at det er meget vanskeligt af være aldeles upartisk.