Det strenge og tydelige Vidnesbyrd må atter lyde. Vejen til Himlen er ikke jævnere nu end på vor Frelsers Tid. Vi må bortlægge vore synder. Vi må give afkald på enhver kær nydelse, der hindrer os i at leve som Kristne. Vort højre øje og vor højre hånd må opofres, om de er os til foragelse. Står vi færdige til at give afkald på vor egen visdom og tage imod Himmeriges Rige som et lille barn? Vil vi stille os af med vor egenretfærdighed? Vil vi tage afsked med vore verdslige kammerater af eget valg? Er vi villige til at give afkald på menneskes yndest? Det evige liv er af umådeligt værd. Vil vi gøre sådanne anstrengelser og opofrelser, som står i forhold til værdien af det, der ønskes opnået?