Under dette arbejde blev Moses draget nærmere til den store fårenes Hyrde. Han blev nøje forenet med den Hellige i Israel. Han havde ikke længere nogen planer om at udrette nogen stort. Han søgte at udføre med troskab og for Guds åsyn det arbejde, som var ham betroet. Han erkendte Guds nærværelse i sine omgivelser. Hele naturen talte til ham om den Usynlige. Han kendte Gud som en personlig Gud, og idet han hengav sig til betragtninger over hans karakter, fik han en stadig fuldere forståelse af hans nærværelse. Han fandt tilflugt i de evige arme. |