"Og Isak talte til Abraham sin fader, og sagde: min fader! og han sagde: se her er jeg min søn! og han sagde: se ilden og vedet, men hvor er lammet til brændofferet? Og Abraham sagde: Gud skal udse sig lammet til brændofferet min søn! Så gik de begge tilsammen." Fast i sin beslutning vandrede den alvorlige, elskende, lidende fader ved siden af sin søn. Da de kom til det sted hvor Gud havde sagt Abraham, byggede han der et alter, og lagde vedet tilrette, rede for ofret, og underretter derpå Isak om Guds befaling, at ofre ham til et brændoffer. Han gentager Guds forjættelse for ham, som Gud flere gange havde forkyndt for ham, at han gennem Isak skulle blive til et stort folk, og at Gud ville opfylde denne forjættelse om end han adlød Guds befaling og tog hans liv; thi han var mægtig til at oprejse ham fra de døde.