"Og se det skete på den tredje dag, den dag, som farao var født på, da gjorde han alle sine tjenere et gæstebud, og oplæste den øverste mundskænks navn, og den øverste bagers navn midt iblandt sine tjenere. Og han satte den øverste mundskænk til sit skænkeembede igen, og han rakte bægeret i Faraos hånd. Men den øverste bager lod han hænge, så som Josef havde udtydet ham. Og den øverste mundskænk tænkte intet på Josef, men glemte ham." Mundskænken syndede idet han viste utaknemmelighed. Efter at hans ængstelse var blevet lettet ved Josef opmuntrende udtolkning, besluttede han fast at erindre den fangne Josef, dersom han atter kom i nåde hos kongen, og talte om ham til kongen. Han så at drømmens udtydning blev nøjagtig opfyldt, men i sin velstand glemte han Josef, som var nedbøjet af besværligheder i fængslet. Gud betragter utaknemmelighed som en af de afskyeligste synder. Men selvom den er en vederstyggelighed for Gud og mennesker, så udøves den dog daglig.