I Lissabon "hørtes en tordnende lyd nede i jorden, og straks efter omstyrtede en voldsom jordrystelse størstedelen af byen. I løbet af ca. seks minutter omkom 60.000 mennesker. Havet trak sig først tilbage og lod kysten ligge tør, men så kom det brusende ind som en flodbølge, der hævede sig 15 meter eller mere over normal vandstand." "Blandt de mærkelige begivenheder, som skal have fundet sted i Lissabon under jordskælvet, var sammenstyrtningen af en ny kaj, som var bygget helt af marmor, og som havde været umådelig kostbar. En mængde mennesker havde søgt tilflugt på kajen, hvor de næppe kunne rammes af nedstyrtende murbrokker, men pludselig forsvandt hele kajen i vandet med alle de mennesker, der stod på den, og ikke et af ligene kom nogensinde op til overfladen." - Samme, p. 495. |