Når synden bliver udslettet Den undersøgende retshandling skal afsluttes og syndernes udslettelse være fuldbyrdet inden Herrens genkomst. Da de døde skal dømmes efter det, der står skrevet i bøgerne, kan menneskenes synder umuligt blive udslettet, før den retshandling, hvor deres levned tages op til bedømmelse, har fundet sted. Men apostlen Peter siger tydeligt, at de troendes synder vil blive udslettet, før husvalelsestiderne "kommer fra Herrens åsyn," at "han må sende den Kristus, som var bestemt for jer, nemlig Jesus." Ap. g. 3, 19. 20. Når den undersøgende retshandling slutter, kommer Kristus, og han har sin løn med sig for at gengælde enhver, efter som hans gerning er. |