Guds forsyn ledede stadig begivenhedernes gang, således at der blev skabt forudsætninger for reformationens fortsættelse. Ved Gregors død blev der valgt to rivaliserende paver. Nu gjorde to modstridende magter, der begge hævdede at være ufejlbarelige, krav på lydighed. Begge opfordrede de loyale til at hjælpe til med at bekrige modparten, og begge understregede deres krav med frygtelige forbandelser over modstanderne og løfter om belønninger i himlen til forbundsfællerne. Disse begivenheder bidrog stærkt til at svække pavedømmet. De rivaliserende parter havde fuldt op at gøre med at angribe hinanden, og Wiclif fik fred indtil videre. Paverne slyngede bandlysninger og gensidige beskyldninger imod hinanden, og der blev udgydt strømme af blod i bestræbelserne på at støtte de stridende parter. Kirken blev oversvømmet af forbrydelser og skandaler. Mens alt dette stod på, levede reformatoren stille og roligt i sit sogn i Lutterworth og udfoldede de flittigste bestræbelser for at få menneskene til at lade de stridende paver ude af betragtning og rette blikket imod fredsfyrsten Jesus.