Efter sin opstandelse aabenbarede Jesus sig for sine disciple paa vejen til Emaus. "Og han begyndte fra Moses og fra alle profeter, og udlagde dem i alle skrifterne det, som var skrevet om ham." (Luk. 24:27.) Disciplenes hjerter blev bevægede. Troen blev vakt. De blev igjenfødte "til et levende haab", endog før Jesus aabenbarede sig for dem. Det var hans hensigt at oplyse deres forstand og at lære dem at bygge sin tro paa det profetiske ord. Han ønskede, at sandheden skulde slaa dybe rødder i deres hjerter, ikke blot fordi den blev stadfæstet ved hans personlige vidnesbyrd, men paa grund af de utvivlsomme beviser, som fandtes i den ceremonialske lovs symboler og skygger og i det gamle testamente profetier. Det var nødvendigt for Kristi efterfølgere at have en forstandig tro, ikke blot for deres egen skyld, men for at kunne forkynde Kristi kundskab i verden. Og Jesus henviste disciplene til "Moses og profeterne". Saaledes vidnede den opstandne frelser om det gamle testamentes værdi og vigtighed.