Guds forsyns styrede begivenhedernes gang saaledes, at reformationen kunde udvikle sig i England. EFter Gregors død blev der valgt to paver, som stred med hinanden om embedet. De stridende parter, som begge paastod, at de var ufejlbarlige, fordrede lydighed. Begge kaldte kirkens trofaste sønner til hjælp for at kjæmpe mod modparten, og enhver indskjærpede sine fordringer med forfærdelige forbandelser, som udslyngedes mod modstanderen og med løfte om belønning i himlen for dem, som understøttede ham. Denne hændelse svækkede pavedømmets magt meget. Paverne havde nok at gjøre med at angribe hverandre, og Wiclef fik nogen tid til at hvile. Han drog sig tilbage til sit embede i Lutterworth, medens stormen rasede. Beskyldninger og forbandelser fløj fra pave til pave, og blod flød i strømme for at støtte deres modstridende paastande. Kirken blev oversvømmet af forbrydelser og skandaler. Jmidlertid saaede reformatoren sandhedens sæd og ledede menneskene til at vende sine øjne fra de kjæmpende paver til Jesus, fredens fyrste.