Paa rejsen saa de, at folket var besværet med bange anelser. J nogle byer viste man dem ingen ære. Medens de standsede om natten, udtrykte en venlig præst sin frygt ved at vise frem for Luther portrættet af en italiensk reformator,s om havde lidt martyrdøden: Den næste dag erfarede de, at Luthers skrifter var bleven brændte i Worms. Kejserslige sendebud forkyndte kejserens befaling og formanede alle mennesker til at føre de banlyste skrifter til øvrigheden. Herolden blev forfærdet og spurgte reformatoren, om han endnu ønskede at gaa videre. Luther svarede: "Jeg vil gaa, om jeg end blev sat i band i hver eneste by." J Erfurt blev Luther modtaget med ære. Omgiven af beundrende skarer drog han ind i den by, hvor han i sine fordums aar ofte havde tigget om lidt brød. Han blev anodet om at prædike. Dette var bleven ham forbudt; men heroden gav sin tilladelse dertil, og den munk, hvis pligt det engang var at lukke porten op og feje gangene, besteg nu talerstolen, medens folket lyttede med spændt opmærksomhed til hans ord. Han brød livets brød til disse hungrige sjæle. Kristus blev ophøjet for dem over paver, gesandter, kejsere og konger. Luther omtalte ikke sin egen farlige stilling. Han søgte ikke at fremstille sig selv for deres tanker og medlidenhed. Jdet han saa Kristus, tabte han sig selv af syne. Ha skjulte sig bag Golgathas offer og søgte blot at fremstille Kristus som synderes frelser.