Jesu liv kapitel 29. 198.     Fra side 286 i den engelske udgave.tilbage

Sabbatten

Om at gøre godt på Sabbatten
En anden sabbat kom Jesus ind i en synagoge og så der en mand med en vissen hånd. Farisæerne iagttog ham, spændte på at se, hvad han ville gøre. Frelseren vidste godt, at han ved at helbrede på en sabbat ville blive betragtet som lovovertræder, men han tøvede ikke med at nedbryde den mur af traditionsmæssige forordninger, som omgav Sabbatten. Jesus bad den syge mand træde frem og spurgte: „Er det tilladt at gøre noget godt eller at gøre noget ondt på en sabbat, at frelse liv eller at slå ihjel?“ Der var blandt jøderne den grundregel, at undladelse af at gøre godt, når man havde lejlighed til det, var at gøre ondt; at undlade at frelse liv var at slå ihjel. Således mødte Jesus de skriftkloge på deres egen grund. „Men de tav. Han så rundt på dem med vrede, og bedrøvet over deres forhærdede hjerte sagde han til manden: ‘Ræk hånden frem!’ Han rakte den frem, og hans hånd blev rask igen.“

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.