Ved stridens begyndelse havde Satan erklæret, at Guds lov ikke kunne overholdes, at retfærdighed var uforenelig med barmhjertighed, og at det var umuligt for en synder at få tilgivelse, hvis han overtrådte loven. Satan hævdede, at enhver synd burde have sin straf, og hvis Gud ville eftergive straffen for synd, ville han ikke være sandhedens og retfærdighedens Gud. Satan frydede sig, når mennesker brød Guds lov og trodsede hans vilje. Ifølge ham var det bevist, at loven ikke kunne overholdes. Mennesket kunne ikke få tilgivelse. Fordi han efter sit oprør var blevet forvist fra Himmelen, hævdede han, at menneskeslægten for evigt måtte være udelukket fra Guds begunstigelse. Han påstod, at Gud ikke kunne være retfærdig og alligevel vise synderen barmhjertighed.